6 tips til din jagt på svampe i Nordsjælland
1 Hold jer til rørhatte
"De fleste svampe er spiselige, men det betyder ikke, at de smager godt. Smid dem væk, hvis de smager bittert og skarpt, og hold jer til rørhatte. Så er en maveforgiftning det værste, der kan ske," fortæller biolog Bent Otto Poulsen, med den store viden om de mærkelige vækster i skovbunden. Rørhatte kan let kendes på hattens underside, der har et tæt lag af fine rør. Et godt sted at lede er i nærheden af gamle bøgetræer.
2. Kantarellen er en god begyndersvamp
Den populære kantarel er også en god begyndersvamp, fordi den er let at kende. Den har en abrikosagtig lugt og en lidt skarp smag, der ifølge Bent Otto Poulsen forsvinder ved tilberedning. Kantarellen vokser i næringsfattig jord og altid i nærheden af løv og nåletræer. På en svampetur bliver der gjort holdt flere gange, og alle svampene bliver gennemgået, også dem du absolut skal holde dig langt væk fra.