
Hvor de små øjeblikke bliver til noget særligt
Ferie i Nordsjælland
Inspiration til ferien
Velkommen til Nordsjælland
Nordsjælland ligger tæt på København og byder på kyst, natur, kultur, historie og hyggelige byer. Her kan du opleve alt fra strande, skove og slotte til kunstmuseer, lokale madoplevelser og små havnebyer langs kysten.
Afstandene er korte, så du nemt kan kombinere flere oplevelser på samme dag. Start måske dagen ved vandet, gå på opdagelse i en af de hyggelige byer, besøg et slot eller museum, og slut dagen med god mad og udsigt.
Uanset om du kommer på en dagstur fra København, en weekend eller en længere ferie, er der masser at opleve i Nordsjælland året rundt – og altid nye steder at gå på opdagelse.
Oplevelser i Nordsjælland – fra efterårshygge til julestemning
Nyd efteråret i Nordsjælland med farverige skove, frisk havluft og hyggelige oplevelser. Og glæd dig til julen, hvor stemningsfulde julemarkeder, julefrokoster og oplevelser for hele familien venter. Find inspiration til hyggelige udflugter og små eventyr nord for København.
Slotte, kunst og kulturhistorie i Nordsjælland
Kom tæt på Danmarkshistorien på Nordsjællands kongelige slotte og oplev kunst og kultur på museer, i historiske haver og på små gallerier. Her ligger nogle af Danmarks store kulturoplevelser inden for kort afstand af hinanden.
Besøg Frederiksborg Slot i Hillerød, oplev den kongelige historie omkring Fredensborg Slot, eller gå på opdagelse i kunst og arkitektur på museer som Louisiana Museum of Modern Art og Nivaagaards Malerisamling. Undervejs møder du også lokale museer, kunsthåndværkere og gallerier.
Oplevelser og aktiviteter i naturen
Oplev Nordsjællands natur til fods, på cykel eller fra vandet. Følg vandre- og cykelruter langs kysten, gennem skovene og omkring søerne, eller gå på opdagelse i Nationalpark Kongernes Nordsjælland. Vil du have mere fart på, kan du prøve kajak, SUP, surf eller mountainbike. Du finder både korte ture til en dag i naturen og længere ruter, der kan blive en del af en aktiv ferie i Nordsjælland.
Smag på Nordsjælland
Nordsjælland byder på madoplevelser fra hyggelige caféer og restauranter til gårdbutikker og lokale producenter. Spis ved havnen, nyd en middag med udsigt eller gå på opdagelse i sæsonens råvarer og lokale smage. Langs kysten og i byerne finder du både uformelle spisesteder, klassiske badehoteller og restauranter, hvor måltidet bliver en del af oplevelsen.
Hvor skal du sove?
Find det rette sted at bo i Nordsjælland – fra hoteller og badehoteller til camping, glamping og ferieboliger. Bo tæt på stranden, naturen, byerne eller de oplevelser, du gerne vil udforske.

Mød de lokale
Hvad må du ikke gå glip af i Nordsjælland? Hvor finder du de små, særlige steder? Vi har spurgt dem, der ved det bedst. Her deler lokale deres favoritter – fra naturoplevelser og spisesteder til kunst, kultur og skjulte perler. Oplev Nordsjælland på en ny måde.
Gå på opdagelse i Nordsjælland på 92 sider. I det gratis feriemagasin finder du inspiration til oplevelser, events, restauranter, byer, natur og meget mere til din ferie i Nordsjælland.
VisitNordsjælland er certificeret som Green Tourism Organization
Som en del af vores arbejde med ansvarlig turismeudvikling er VisitNordsjælland certificeret som Green Tourism Organization (GTO). Certificeringen er udviklet af HORESTA i samarbejde med Friluftsrådet og er målrettet organisationer i turismebranchen.
Gennem vores arbejde har vi fokus på ansvarlige valg i organisationen, samarbejde med lokale turismeaktører og udvikling af turismen i Nordsjælland. Vi arbejder samtidig på at inspirere og understøtte turismeerhvervet i at tage ansvarlige initiativer.


















