Overnatning i Nordsjælland

VisitNordsjælland
Foto:Studio Design&Helenekilde Badehotel

Overnatning med afslapning og forkælelse. God service på en personlig og afslappet måde. Og helst på samme tid. Glamping, badehotel eller ferielejlighed. Klassisk dansk eller børnevenligt. Overnatning er en vigtig del af dit besøg i Nordsjælland. En god nattesøvn og et sundt og styrkende morgenmåltid gør dig frisk og veloplagt til dagens oplevelser. Rejser du alene, som par, som børnefamilie eller som gruppe? Find den type af overnatning som lige præcis opfylder dine ønsker og behov, om det skal være hotel, camping, badehotel eller glamping. 

Foto: Tine Uffelmann
Foto: Rais Foto

Sæt hverdagen på pause og nyd en skøn overnatning i Nordsjælland

Forkæl dig selv med et weekendophold i Nordsjælland, hvor roen sænker sig, og hverdagen træder i baggrunden. Pak traveskoene til naturskønne ruter og en god bog til afslapning. Her venter store naturoplevelser, kulturelle skatte og hyggelige overnatningssteder – fra stemningsfulde badehoteller til idylliske Bed & Breakfasts.

Drømmesteder at overnatte i Nordsjælland – fra badehoteller til naturidyl

Badehoteller med historie og atmosfære, nænsomt renoveret, så de leverer den ideelle overnatning. Det er én version af overnatningsmulighederne i Nordsjælland. En anden kunne være et Bed & Breakfast langs en af de mange gode cykelruter, hvor den lokale vært tager gæstfrit imod dig. Nordsjællands smukke natur appellerer til campingfolket og du kører ikke  forgæves efter dejlige campingpladser, og vil du gerne bo mere komfortabelt så byder Nordsjælland på skønne hoteller i umiddelbar nærhed af mange af de store seværdigheder.