mountainbike mtb gribskov shelter naturen heatherhill strand

En weekend i Nordsjælland: To dage på cykel, ved bålet og ved havet

Foto: Daniel Villadsen

På en frostklar vinterdag pakkede Daniel og Marianne taskerne og kørte mod nord. Tag med på en aktiv vinterweekend i Nordsjælland.

Af Daniel Villadsen

nordsjælland campinghytte campingplads
Foto: Daniel Villadsen
nordsjælland campinghytte campingplads sommerferie
Foto: Daniel Villadsen

På en frostklar fredag pakkede min kæreste og jeg bilen og kørte på en vinter-getaway til Nordsjælland. Målet var at komme ud og udforske området omkring Gribskov og Tisvildeleje på en sjov, aktiv og anderledes måde.

Hillerød Camping tog imod i vintervejret

Vi kørte til Hillerød Camping, hvor vi blev mødt af den smilende og imødekommende Anette. Hun tog imod os og viste os med stor entusiasme rundt på campingpladsen, som hun bestyrer. Fx fortalte hun, at der om sommeren normalt står både palmer og eksotiske citrus- og oliventræer rundt på campingpladsen – en sjov og ekstraordinær feature, som giver en unik oplevelse. Vi blev enige om at vi måtte komme tilbage igen til sommer og opleve dette.

Mens solnedgangen farvede himlen rød over Hillerød, blev vi indkvarteret i en af deres hyggelige komforthytter, som rummede både stue, soveværelse, et køkken samt bad og WC.

Der var tændt op for lanternerne på terrassen, og sammen med sneen og frosten på græsset var der ikke langt fra stemningen af at være i en udenlandsk fjeldhytte.

mountainbike gribskov heatherhill natur shelter

Foto:Daniel Villadsen

Mountainbike i Gribskov, Nordsjælland

Næste morgen skinnede solen fra en skyfri himmel, og termometeret viste -8 grader. Helt perfekt til en aktiv dag udendørs.

Vi mødtes med to veninder og kørte over til Sponz MTB Center, som ligger i udkanten af Gribskov. Her blev vi mødt af ejeren, Søren, som fandt nogle mountainbikes frem til os og med kyndig vejledning fortalte os omkring de mange spændende MTB-muligheder i området.

Han fortalte, at der både er en række fine singletracks inde i Gribskov, som vi kunne udforske, samt at der findes et veletableret 23 km langt MTB-spor i Store Dyrehave.

MTB-sporet har desuden ruter med forskellige sværhedsgrader (blå, rød og sort), så man kan udfordres uanset niveau.

mountainbike gribskov cykel mtb udlejning leje sponz

Foto:Daniel Villadsen

Det var en sjov oplevelse at køre rundt på sporene og stierne blandt de høje fyrtræer, som kastede lange skygger i sneen fra solens stråler.

mountainbike gribskov heatherhill natur shelter
Foto: Daniel Villadsen
weekend i nordsjælland cykler cykeludlejning
Foto: Daniel Villadsen

Rundt på sporene og stierne

Vi valgte at tage ud og udforske Gribskov og fik anbefalet Store Gribsø som et perfekt pitstop-sted.

Vi kørte ud i vinterskoven og udforskede sporene. Det var en sjov oplevelse at køre rundt på sporene og stierne blandt de høje fyrtræer, som kastede lange skygger i sneen fra solens stråler.

Sneen afslørede desuden flere dyrespor på tværs af MTB-sporet, hvilket gav en ekstra dimension til cykel- og naturoplevelsen.

Da vi kom frem til Store Gribsø, så vi at flere andre af skovens gæster havde fået samme ide om at nyde en picnic i vintersolen. Nogen var endda ude og undersøge isen på den dybfrosne sø – et sjældent vintersyn i Danmark.

mountainbike gribskov cykel mtb udlejning leje sponz

Foto:Daniel Villadsen

En tur forbi de lokale gårdbutikker i Nordsjælland

Efter en aktiv formiddag i skoven satte vi veninderne af på stationen, og kørte videre nordpå mod Tisvildeleje. På vejen tog vi forbi nogle lokale gårdbutikker og provianterede.

Vi tog et stop forbi Garbolund Vingård på vejen, for at købe vin med til aftensmaden. Her viste ejeren, Jette, os rundt på ejendommen og fortalte om deres naturvine, som de er kendte for. Vi så også deres hyggeligt lounge-område og gårdbutik, som oser af liv især om sommeren. 

På vejen videre stoppede vi også ved Rabarbergården, som bl.a. laver lækre sandwiches og hjemmelavet suppe som takeaway.

Efter en aktiv formiddag i skoven satte vi veninderne af på stationen, og kørte videre nordpå mod Tisvildeleje.

gårdbutikker garbolund vin nordsjælland guidet tur
Foto: Daniel Villadsen
vin vingård garbolund nordsjælland
Foto: Daniel Villadsen

Kød og kager til aftensmad og picnic

Hos Kødsnedkeren i Vejby købte vi to bøffer til aftensmaden, som skulle laves over bål.

Vi tog dernæst forbi Salekilden Kaffe & Kage, hvor vi købte et par lækre kager til vores picnic den næste dag. Her blev vi mødt af den energiske Lotte, som fortalte om hendes projekt med hendes kage-virksomhed i den hyggelige gamle landsbyskole fra 1721.

Udover at man kan købe hjemmelavede kager, så kan man også leje de charmerende lokalerne og baghaven til private arrangementer såsom fødselsdage, konfirmation og lignende.

weekend gårbutikker nordsjælland mad
Foto: Daniel Villadsen
weekend gårbutikker nordsjælland mad
Foto: Daniel Villadsen

Comfortværelser på Feriecenter Sankt Helene

I Tisvildeleje indkvarterede vi os på det hyggelige Feriecenter Sankt Helene. Her fik vi en af deres fine comfortværelser. Vi havde desuden købt brænde, så vi kunne tilberede vores aftensmad over bål.

Inden vi lavede aftensmad, tog vi dog en hurtig tur ned til Tisvildeleje strand, som kun ligger 1,3 km væk, for at se solnedgangen. Der er endda et fint spot, kaldet for ”Solnedgangstrappen”, hvorfra man på en klar dag kan se over til Sverige. Det kunne vi den aften.

Da vi kom tilbage til feriecentret, forberedte vi vores indkøbte bøffer og grøntsager over bål. Det var en herlig oplevelse at nyde maden ved bålet mens farverne fra solnedgangen farvede himlen i dybe orange toner, og stjernerne begyndte at kigge frem.

Vi havde desuden købt brænde, så vi kunne tilberede vores aftensmad over bål.

weekend gårbutikker nordsjælland mad køb bøffer

Foto:Daniel Villadsen

Frost og vinterstemning ved Heatherhill

Næste morgen lovede vejrudsigten klart vejr, så vi besluttede os for at stå tidligt op og tage ud og se solopgangen fra Heatherhill. Der var frost i græsset, og morgendis over markerne, da vi kørte derud.

Der er noget specielt ved at se verden vågne omkring én. Og Heatherhill er et fantastisk sted at nyde dette. Vi gik en tur ned til vandet og oplevede hvordan de kolde temperaturer havde medført at der lå sne og is i vandkanten.

Efter denne friske morgen, kørte vi tilbage til Sankt Helene og nød den lækre morgenmad, som stedet tilbyder. De søde ejere, Katia og Steffen kom personligt med morgenmaden og hilste på.

gåtur nordsjælland naturen strand bakker

Foto:Daniel Villadsen

Der er endda et fint spot, kaldet for ”Solnedgangstrappen”, hvorfra man på en klar dag kan se over til Sverige. Det kunne vi den aften.

gåtur nordsjælland naturen strand bakker
Foto: Daniel Villadsen
gåtur nordsjælland naturen strand bakker
Foto: Daniel Villadsen

De idylliske Tibirke Bakker

Efter udtjekning kørte vi videre ud til de idylliske Tibirke Bakker, for at vandre op til ”Udsigten”. Herfra kan man se ud over landskabet, og endda se Danmarks største sø, Arresø, Gribskov og lidt af Roskilde Fjord.

På gåturen derop passerer man både igennem skov og forbi en lang række charmerende huse, som ligger i de fredede bakker.

Vi havde medbragt termokande og hjemmelavede kager fra Salekilden Kaffe & Kage, som blev nydt i vintersolen med den flotteste udsigt.

kaffe og kage nordsjælland naturen udendørs aktiviteter

Foto:Daniel Villadsen

Et stop ved den frosne Arresø

På vejen hjem tog vi et stop ved Arresø. Her havde den frosne overflade og det klare vintervejr tiltrukket familier og skøjteentusiaster. Der var folk, som nød picnic i vintersolen, og folk, der stod på skøjter, sejlede i isbåde og på anden vis udforskede søen.

Det var et sjovt syn, der næppe kan siges at være en normal vinter i Danmark.

Ved Pøleåen tog vi et frokoststop, da stedet er kendt for deres fugleliv. Her er det bl.a. muligt at se ørne. Stedet tiltrak også folk med kikkerter og kameraer, som håbede på at få et glimt af de majestætiske fugle.

vinter i nordsjælland sne sø is
Foto: Daniel Villadsen
vinter i nordsjælland sne sø is
Foto: Daniel Villadsen

Opfordring til at tage af sted til Nordsjælland

Denne weekendtur til Nordsjælland føltes på mange måder som en ren miniferie med de forskellige indtryk og unikke oplevelser, som vi fik. Så selvom der er begrænsede muligheder for udenlandsrejser, så bekræftede denne tur mig blot i, at der stadig er masser at udforske indenlands. Tag på opdagelse i de lokale natur- og kulturoplevelser og lad dig blive overrasket. 

Om skribenten

Daniel Villadsen er en passioneret outdoorfotograf fra Odense. Han kombinerer sin glæde for friluftsliv med fotografiet og søger gennem dette at inspirere andre til at komme mere ud i naturen. Find inspiration og turtips på hans Instagram, på Facebook samt på hans hjemmeside.