Frederiksborg Slot - 500 års Danmarkshistorie på Nationalhistorisk Museum
Frederiksborg Slot i Hillerød er en eventyrlig oplevelse, som ingen børn eller voksne bør gå glip af. Det smukke renæssanceslot er bygget på tre små ø...
Navnet Kongernes Nordsjælland er ikke grebet ud af luften. Nordsjælland er historisk set danske kongers fristed, hvor de kunne slappe af og nyde livet. Her findes, inden for kun 25 km. afstand tre pragtfulde slotte, som du kan besøge, samt et kloster, der er en del af historien.
Nordsjælland har i århundreder været et refugium for de danske monarker, hvor de gik på jagt, slappede af og morede sig. Den kongelige forbindelse er tydelig at se – fra Danmarks næststørste nationalpark, Nationalpark Kongernes Nordsjælland, og kongens geometriske jagtlandskab, der er ophøjet til UNESCO Verdensarv, og de storslåede slotte i slotsbyerne Hillerød, Fredensborg og Helsingør.
På Nordsjællands slotte bliver vores kulturarv levende, og vi bliver klogere på os selv og på 500 års Danmarkshistorie – fra enevældens storhed og fald til Danmarks vej mod et moderne monarki og demokrati. Den dag i dag er Nordsjælland stadig et kongeligt fristed, og om sommeren får vi ekstraordinært lov til at kigge indenfor, når H.M. Dronning Margrethe åbner hjem og have på Fredensborg Slot.
Slotshaverne ligger som grønne kulturelle åndehuller, åbne for alle, med fantastisk havekunst og inspiration til alle haveinteresserede.
Esrum Kloster blev grundlagt af Cistercienserordenen i 1151 og fik stor betydning som cisterciensernes åndelige centrum i Danmark. I dag fungerer Esrum Kloster som kulturelt centrum med skiftende udstillinger, foredrag, koncerter, teater m.v. Æbelholt Kloster blev i ca. 1175 grundlagt af augustinermunke.
Naturoplevelserne står i kø i det nordsjællandske. To af de helt store er Nationalpark Kongernes Nordsjælland og Parforcejagtlandskabet, der er udnævnt til UNESCO Verdensarv.