Æbelholt Klostermuseum
Udforsk de historiske ruiner af Æbelholt Kloster ved Hillerød, hvor rejsende og fattige i middelalderen modtog mad og lægehjælp. Museet rummer spændende arkæologiske fund, herunder lægeinstrumenter og skeletter, som giver indblik i livet og sygdomme før den moderne medicin.
Nordsjællands helgen
Ca. 1175 grundlagde augustinermunke et kloster i Æbelholt. Klostrets første abbed var den legendariske abbed Vilhelm, som i 1224 blev helgenkåret som Sankt Vilhelm. Der gik ry om mirakler ved hans grav, og gennem hele middelalderen strømmede syge til Æbelholt. Han er gået over i historien som “Nordsjællands helgen”.
Se klostret komme 'til live'
Ved hjælp af en tablet kan du se klosterets bygninger blive genopført digitalt, mens du bevæger dig rundt i ruinerne. Selvom klosterets rester i dag er spredt i området, var Æbelholt engang Nordens største Augustinerkloster, en lille landsby med kirke, vandmølle og værksteder. Det digitale kort guider dig til forskellige punkter, hvor du kan se korte filmsekvenser af de imponerende bygninger og høre om livet i klosteret. Besøg også klostergården og det storslåede kirkerum.
Tag en tur i klosterhaven, hvor du finder medicinske planter, bier og sommerfugle. Området byder på både korte og længere vandreture i den smukke natur.
Praktiske oplysninger
- Pris: Voksne 40 kr. Børn og unge under 18 år gratis.
- Gratis adgang til ruiner og klosterhaven året rundt.
- Guidede ture/grupper: For guidede ture og gruppetilbud - Få mere information
- Åbningstider
- Årskort til alle Museum Nordsjællands udstillinger koster kr. 70.- og kan købes på alle udstillingsstederne.
Historien
Æbelholt Kloster ligger 5 km vest for Hillerød. Arkæologiske udgravninger fra 1930-60'erne har afsløret klosterets fundamenter fra senmiddelalderen samt omkring 800 grave. Nogle af skeletterne og andre fund er udstillet på museet. Klosterhaven rummer omkring 100 forskellige lægeurter.
Klosterets første abbed var Vilhelm, som blev helgenkåret som Sankt Vilhelm i 1224. Han er kendt som 'Nordsjællands helgen'.
Mad & Butik
Nyd din medbragte mad på de udendørs borde og bænkesæt. Museet tilbyder kaffe til køb. Museumsbutikken sælger bøger, postkort, snaps, kunsthåndværk, gammeldags slik, urtesalte og koldpresset urtesæbe. Du kan også købe planter fra klosterhaven, som museets personale og frivillige har formeret og pottet, og tage en del af klosterhaven med hjem til din egen have.