Spodsbjerg Fyr - Det nuttede fyr på skrænten
Spodsbjerg Fyr ligger i et delvist fredet område med stejle kystskrænter og bakkede arealer. Fra Spodsbjerg er der en storslået udsigt over Kattegat mod Hesselø.
Et unikt spot i Halsnæs, og et besøg værd for alle der opholder sig i området.
Spodsbjerg er en cirka 30 meter høj moræneklint på kyststrækningen mellem Hundested og Kikhavn. Gå en tur ved Spodsbjerg og få både smukke natur- og kulturoplevelser. Det nuværende fyr er oprettet i 1907 men der har været fyr på stedet siden 1865. Spodsbjerg Fyr kan kun beses udefra.
Knud Rasmussens Hus og Mindevarden:
Nær fyret ligger Knud Rasmussens Hus og mindevarden for Knud Rasmussen. Her arbejdede polar forskeren Knud Rasmussen mellem sine mange og lange ekspeditioner i Grønland. Huset er åben fra påske til uge 42. Tirsdag -søndag kl. 11-16.00 samt onsdage frem til kl. 20.00. Entré kr. 60,-