© Foto:
Restaurant Sletten - Mellem stokroser, gamle lindetræer og det store hav
Når du er ved vandet i Humlebæk, så find den hvidkalkede bygning med blåsprossede vinduer – så er du nemlig ikke langt fra et virkelig godt måltid mad.
Restaurant Sletten ligger midt i det idylliske Sletten havn i Humlebæk. Køkkenet har afsæt i det franske og nordiske køkken, med stor fokus på den enkelte råvare. Nyd en gourmetmiddag med udsigt over Øresund.
Ejerne af restaurant Sletten ejer også Michelin-restauranten formel B i København – og det forpligter. Menukortet viser køkkenets forkærlighed for det franske og nordiske køkken og serverer friske fisk og skaldyr, som leveres direkte fra fiskekutterne, der lægger til kaj kun 40 meter fra hoveddøren. Begge restauranter har samme filosofi og koncept, hvor alle retter på menukortet er lavet med de bedste råvarer og serveret i “mindre” størrelser.
Sletten Havn er et lille idyllisk fiskerleje, omkranset af omkring 150 gamle fiskehuse. Midt i al idyllen finder man Restaurant Sletten.