Den Danske Pilgrimsrute
Oprindelig var Pilgrimsruterne forbeholdt religiøse folk, der med biblen som sin guidebog og bodsang som motiv, vandrede på søgen efter et helligt sted.
I dag er det ikke kun religiøse motiver der sender vandrere ud på Pilgrimsruterne. Mange bruger det som en mulighed for at trække stikket ud fra hverdagen, og have tid til at reflektere over livets små og store emner.
I Nordsjælland starter Den Danske Pilgrimsrute ved muslingeskallen foran Helsingør station og er delt op i 3 etaper. For enden af hver etape er der overnatningsmuligheder.
Langs hele ruten skal du følge skiltene med de gule muslingeskaller.
Den første etape tager dig fra Helsingør til Esrum. Ruten er på 26 kilometer og tager dig blandt andet forbi Sankt Jakobs kapel, flere kirker og Gurre sø som du kan bade i. Der er også mulighed for at slå dit telt op i Klosterris Hegn, hvor der er fri teltning.
Den anden etape går fra Esrum Kloster til Hillerød vandrehjem. Denne etape er mellem 16-20 km lang, alt efter om du vil lægge vejen forbi Frederiksborg slot. Du vil blandt andet gå forbi Nordsjællands ældste kirke, Nødebo Kirke og Danmarks næste største sø, Esrum Sø, der byder på mulighed for en svømmetur, prøve fiskestangen og varieret dyreliv.
Den tredje etape er 38 km, og går fra Hillerød til Ballerup. Her går du forbi flere kirker og ikke mindst Sankt Josef Karmel Kloster hvor der er mulighed for kaffe.
Læs mere om ruterne, samt muligheden for at hente GPS-vejledninger her