Dining Week og DinnerDays i Nordsjælland

© VisitNordsjælland
Foto: Helenekilde Badehotel

Dining Week og DinnerDays vender tilbage i vinterferien, som er uge 7. I år finder du disse fremragende restauranter og spisearrangementer i Nordsjælland. Husk at book tidligt inden pladserne bliver udsolgt. 

Liste
Kort
Gilleleje Badehotel restaurant
Foto: Tine Uffelmann
01

Gilleleje Badehotel

Nyd en smagfuld efterårsmenu i Spisesalen på det historiske Gilleleje Badehotel, som emmer af charme og tradition. For at gøre oplevelsen endnu bedre, kan du tage på en malerisk solnedgangstur langs den idylliske Gilbjergsti, der ligger lige foran hotellet og tilbyder en betagende udsigt mod Kullen i Sverige. Eller måske vil du hellere slappe af med en forfriskende cocktail ved pejsen efter middagen.

Tisvildeleje Strandhotel
Foto: Tisvildeleje Strandhotel
02

Tisvildeleje Strandhotel

Hos Tisvildeleje Strandhotel er hyggen i centrum. Ferietid udenfor sæsonen er den perfekte anledning til at opleve Tisvildeleje fra en ny vinkel. I køkkenet arbejdes der med lokale råvarer, og den sæsonbetonede menu kombinerer klassiske retter med spændende tvists inspireret af forskellige verdenskøkkener.

Restaurant krydderiet
Foto: Nikolaj Danielsen
03

Restaurant krydderiet

I Restaurant krydderiet er der stor fokus på at præsentere sæsonens bedste råvarer. Så vidt muligt bruges lokale leverandører, og lige uden for døren dyrkes friske krydderurter, der løfter smagsoplevelsen.

El Meson Canario
Foto: Nikolaj Danielsen
04

El Meson Rågeleje

Hos denne autentiske spanske restaurant i Rågeleje, Nordsjælland, serveres der til Dining Week en 3-retters tapasmenu, der passer til enhver smag. Tapasmenuen er inspireret af de Kanariske Øer, og stedet er Danmarks eneste spanske restaurant med særligt fokus på dette køkken.


 

Kokkedal Slot Copenhagen-Restaurant
Foto: Kokkedal Slot Copenhagen
05

Kokkedal Slot Copenhagen

Slotskælderen fra 1746 byder på en atmosfære fyldt med historie, hvor de originale hvælvinger og levende lys skaber en stemningsfuld og varm ramme. Her er der fokus på gæstfrihed og en menu baseret på sæsonens bedste råvarer, med mulighed for en tilpasset vinmenu. Baren er åben alle ugens dage, perfekt til en pre-drink eller en kop kaffe i hyggelige omgivelser.

Ret på Skipperhuset
Foto: VisitNordsjælland
06

Skipperhuset i Fredensborg

Skipperhuset i Fredensborg ligger idyllisk ved bredden af Esrum Sø og tilbyder en enestående udsigt over vandet. Dette sted fungerer som et fredfyldt åndehul, der tiltrækker gæster fra nær og fjern, da det altid garanterer en mindeværdig oplevelse. Her kan man nyde velsmagende mad og et varmt værtskab i rolige omgivelser. Besøget kan desuden kombineres med en gåtur ved Fredensborg Slot og den smukke slotshave.

Knud Et Spisehus
Foto: Knud Et Spisehus
07

Knud Et Spisehus

Knud er en hyggelig restaurant beliggende på Hundested Havn, i den historiske bygning, der engang var hjemsted for havnens fiskeauktion. Atmosfæren er afslappet og autentisk, og køkkenet prioriterer råvarer fra lokale leverandører, når det er muligt. Gæsterne opfordres til at sætte deres yndlingsmusik på pladespilleren og hjælpe med at holde gang i pejsen, mens de nyder et måltid med udsigt over vandet og livet på havnen.

Hotel Frederiksværk
Foto: Hotel Frederiksværk
08

Frederiksværk Hotel

Forkæl dig selv med en skøn 3-retters middag på Frederiksværk Hotel under Dining Week. Her kan du nyde en nøje sammensat menu, der byder på smagsoplevelser i særklasse, alt sammen i en varm og indbydende atmosfære. Lad hotellets dygtige team tage sig af dig og skabe den ideelle ramme for en hyggelig vinteraften med god mad og afslapning.

Hotel de Ville
Foto: Hotel de Ville
09

Hôtel de Ville

Vær med til at fejre åbningen af Nordsjællands nye, eksklusive spa-hotel, beliggende ved det gamle rådhus i Gilleleje. Hôtel de Ville kombinerer nordisk elegance med historisk charme og tilbyder en stemningsfuld oplevelse. Med en stilfuld cocktailbar, der smukt komplementerer hotellets restaurant, er der skabt de perfekte rammer for hyggelige aftener i unikke og historiske omgivelser.

Madkollektivet
Foto: Madkollektivet
10

Dining Week

Læs mere om Dining Week. Her kan du finde mere information om konceptet, se alle restauranter, booke dit bord og få alle de praktiske informationer. 

Hillerød har masser af gode caféer og Restauranter
Foto: Creative Commons
11

DinnerDays

Læs mere om DinnerDays. Her kan du finde mere information om konceptet, se alle restauranter, booke dit bord og få alle de praktiske informationer.