Havørredfiskeri
Nordkysten er kendt for at have flot natur, til tider hårdt vejr og store havørreder. Fiskeriet er ikke altid nemt, men belønningen kan være stor. Selvom der er mange fisk, så skal man forberede sig på at tage mange kast. Der er dog en masse du kan gøre for at forhøje dine chancer...
Regler
Når du fisker havørred i Danmark er der enkelte ting du skal være opmærksom på. Fra 16. november til 15. januar er alle farvede havørreder fredet. Det vil sige at man kun må hjemtage blanke fisk med løse skæl.
Mindstemålet for havørred er 40 cm, så fanger man en havørred på under 40 cm, skal man så skånsomt som muligt sætte den tilbage i havet. Det gør du ved at få den hurtigt ind, ikke klemme hårdt omkring den når du afkroger den og altid have en krogløser tang på dig. Det nedsætter håndteringstiden.
Er du mellem 18 og 65 skal du erhverve dig et fisketegn. Det kan du købe ved at klikke på dette link. Husk at der findes fredningsbælter på Nordkysten. Dem kan du finde ved at klikke dig videre ind på kortet.
Hvornår fanger man havørred?
De bedste perioder at fange havørred er i foråret og efteråret. I foråret er mange havørreder lige kommet fra åerne efter at have været oppe og gyde, og vandtemperaturen begynder at stige. Derfor er havørrederne sultne og chancen for at fange en stor blank havørred er størst. Efteråret er også populær, da fiskene begynder at samles og trække med åen i stimer. Finder man fisk, så fisk i samme område, så kan man være heldig at fange flere.
Hele året kan havørreden kan findes langs kysterne i Danmark. Dog er der tidspunkter på året og vind og vandforhold der, at havørreden optræder i større mængder og i nogle perioder er den nemmere at fange end i andre. .
Der er fire sæsoner i Danmark for havørred: Vinter, forår, sommer og efterår. Den bedste og primære sæsoner for havørredfiskeri er forår og efterårs sæsonen.
Fiskegrejet til havørredfiskeri er rimelig simpelt og langt det meste fiskegrej kan bruges til dette fiskeri.Er du spinnefisker kan du bruge dette grej:
|
Fiskemetoder
Nordkysten er kendt for at have dybt vand tæt på og det bringer større byttedyr tæt på land. Derfor kan blink og kystwoblere være helt fænomenalt gode. F.eks. har blink som Snurrebassen og kystwobleren Savage Gear Line Thru 3D Sandeel vist sig at være populære på Nordkysten. Begge agn er udviklet til det danske fiskeri. Det som gør disse to populære, er deres evner under spinstop.
Ved spinstop mener man, at når man trækker ind, laver man et lille stop undervejs. Det får agnen til at falde mod bunden og det er ofte når man sætter den i gang igen at havørreden hugger. Den skal ikke ned at ramme bunden, men bare stoppes i 1 sekund. Det er et rigtig godt trick, som erfarne havørredfiskere bruger på hver eneste fisketur.
Bombardafiskeri er også en super effektiv metode. Her har du mulighed for at nå langt ud med fluen. Bombardaer på mellem 20-30 g er optimalt. Man kan bruge flydende, men de mest populære er langsomt synkende. Man skal selvfølgelig tilpasse hastigheden på dagen, men i det sene forår og hele efteråret kan hurtigt indspinning være rigtig godt. Ligesom med blink kan spinstop igen være rigtig effektiv. Fluer som Pattegrisen, Kobberbassen og Grå Frede er gode forårs og efterårsfluer, mens Polar Magnus og Pink Fluer og godt når vandet er lidt koldere i vinter månederne og det tidlige forår.
De tre ekspert tips
|
Udvalgte fiskepladser for havørred fiskeri
|