Turforslag: Udsigtsruten- Fugleturen til Esrum Sø
Denne cykeltur giver rig mulighed for at nyde udsigten over Esrum Sø. Når du kører langs Søvejen, kan du foruden at nyde den friske skov- og søluft også nyde udsigten over søen. Turen er ca. 10,5 km.
Oplev havørne, råvildt og smuk natur på denne cykeltur til Esrum Sø.
Med Esrum Kloster som udgangspunkt, fører denne smukke cykeltur dig og familien til Esrum Sø.
Esrum Sø
Esrum sø er en af Danmarks vandrigeste søer, hvor den vestelige side er lettilgængelig via Søvejen. Her er der flotte kig ud over vandet og fra den sydlige ende helt over til Fredensborg Slot. Her er shelters og bålhytter tæt på vandet og hvis du er heldig, er der åbent på Traktørstedet Fændrikhus.
Udsigtsplatform
Ved p-pladsen Gillelejevej/Ostrupvej er der opsat en udsigtsplatform med rampe. Fra platformen er der udsigt over et græsareal til et åbent skovbryn. Her er der chance for at se hjortevildtet, især dåvildtet, når det kommer ud for at græsse. Morgen og aften er de bedste tidspunkter, men også midt på dagen kan det være muligt. På informationstavln kan man læse mere om de forsklellige hjortearter.
På hjemturen køres ad mindre stier til Esbønderup Kohave og dernæst følger man Tingbakken til Esrum Hovedgade. Fra Esrum Hovedgade drejes ned ad Klostergade mod Esrum Kloster.