©  Foto:

Tothavens ismejeri og café

Med kun et stenkast til Kattegat og det lille gamle fiskerleje Kikhavn ved Hundested, ligger den hyggelige besøgsgård Tothaven, hvor du foruden at besøge en masse søde dyr kan købe dejlig hjemmelavet is af mælk fra egne geder. 

Mejeri og hjemmelavet is

Tothaven har også sit eget lille gård mejeri, hvor der produceres håndlavede pindeis og oste af mælken fra gårdens malkegeder. Smag på isen, osten og de andre hjemmelavede lækkerier i caféen og gårdbutikken. Læs mere om mejeri på gården.

Derudover er der en mindre produktion af gedeoste, gedemælks yoghurt og pindeis. Alle mejeriprodukter er baseret på friskmalket gedemælk fra de 15 malkegeder der er på marken. Der malkes 8 måneder om året, fra april til november.

Her er mælken bedst da gederne har mulighed for at være meget ude og spise græs. I 2 måneder inden og 2 måneder efter gederne har fået kid er de helt fri for at blive malket. Når kiddene er 3 måneder flytter de hjemmefra og ud til et stort naturområde på Melby Overdrev hvor de hjælper med at holde trævæksten nede.

I det lille mejeri 50 meter fra gedernes stald bliver mælken nænsomt pasteuriseret hvorefter den bliver omdannet til enten, ost, yoghurt eller is. Der produceres 4 forskellige oste, en drænet yoghurt og en række forskellige pindeis både på basis af gedemælk og sorbetis.

Desuden produceres der dulce de leche på gedemælk, gedemælks sæber og bivoks creme. Alt sammen produkter, der kan købes i gårdbutikken og caféen. 

Gårdbutik

Den lille selvbetjenings gårdbutik ved vejen, er åben alle dage fra april til november. Her kan du købe ost, is, æg, gedemælkssæber og bivokscreme.

Åbningstider

Tothaven er åben alle weekender, helligdage og skoleferier kl 14-17 fra påske til efterårsferien. (Mandage i sommerferien er der dog lukket).  

Entré til besøgsgården

Kr. 75.- (Børn under 2 år: gratis). | Køb entré billetter | Du kan ikke medbringe din egen hund hos Tothaven pga. de mange fritgående dyr.