Torup Marked 2025 - Lokale Smagsoplevelser
Fødevare- og madmarked i landlige omgivelser på en lille station i landsbyen Torup ved Hundested i Nordsjælland.
Torup Marked er et marked for lokale fødevarer – og andre lokalt producerede kvalitetsvarer med forbindelse til jorden.
På Torup Marked finder du friske grøntsager, planter, stiklinger og krydderurter. Ukrudt og vild mad, korn og lokalt produceret mel, honning og marmelade og mange flere lækkerier og overraskelser fra de lokale ildsjæle. De fortæller dig kort hvor og hvordan varerne har rejst. Det kaldes kilometermad.
Markedsdage 2025
- Lørdage i ulige uger fra. den 7. juni til 11. oktober 2025
Hvor finder jeg Torup Marked?
Lige i nærheden af Økosamfundet Dyssekilde i den lille landsby Torup på den lokale Dyssekilde Station, ligger Torup Marked. Markedet er åbent på lørdage i ulige uger fra juni til oktober fra kl. 10-15.
Økosamfundet Dyssekilde
Som nabo til Torup Marked finder du Økosamfundet Dyssekilde. Her kan du komme med på en guidet rundvisning af en times tid, på samme lørdage hvor der er madmarked. Mødested ved informations væggen lige ved siden af Torup Spisehus kl. 11.15. Det koster kr. 50,00 at komme med på rundvisning.
På tur rundt om Torup
Med den nye app på hånden kan du finde vej til skønne gåture i området omkring Torup. Du bliver via en audioguide introduceret til herlighederne i og omkring Torup. Du kan læse mere om gåturene på Wonderful Wonderful Walks samt downloade app til Iphone eller Android. Rigtig god fornøjelse.