Tag på eventyr i Nordsjælland med Veterantoget
Nordsjællands veterantog tilbyder togture på forskellige ruter flere gange om året. I kan køre med forskellige lokomotiver der har både åbne og lukkede vogne. Det er også muligt at booke veterantogene til forskellige festlige begivenheder, eller som en anderledes transport på din ferie.
Nordsjællands veterantog tilbyder unikke oplevelser og har togture flere gange om året
Kør med i de åbne skovvogne hvor man for alvor mærker livet og nyd duften fra damplokomotivet, skov og mark. Prøv en tur med skinnebus på træbænke der minder om en svunden tid fra gamle dage, som taget ud fra en Morten Korch film.
Se værkstederne og kom bag om kulisserne
I kan besøge værkstederne i Græsted, hvor de frivillige tog entusiaster, går og restaurerer og vedligeholder veterantogene i løbet at året.
Bryllup, firmafest eller transportmiddel til destinationen
Skab en anderledes festlig oplevelse. Hele arrangementer kan nemlig afholdes i veterantoget. Du kan også booke det som transportmiddel til for eksempel spisning på Marienlyst Strandhotel, Louisiana eller andre steder.
Det er også for børn
En gang om året på den årlige børne dag, er togene forklædt som levende tog og alt i remisen er i børnenes fokus.
Flere oplevelser i Nordsjælland
- I Nordsjælland træder du ind i Nationalpark Kongernes Nordsjællannd. Det betyder en berigende natur, flotte cykelruter, dejlige strande langs Den Danske Riviera og meget mere.
- Tag børnene med på en sjov tur til Frederiksborg slot, hvor de kan lære om Danmarks historien - hvordan var det at vokse op som konge? De kan klæde sig ud som de kongelige, eller lære at skrive med fjerpen.
- Ønsker i at blive liiiidt længere? Se de mange unikke muligheder for overnatning i nærheden.
Nordsjællands veterantog drives af frivillige
De personer, der fungerer som medarbejdere i togene og som restaurerer og vedligeholder materialet, arbejder på frivillig basis. Derfor går alt overskuddet fra kørslerne til at vedligeholde, og dermed sikre bevarelsen af det materiel, som Nordsjællands Veterantog ejer.
I 1992 blev fonden til Drift af Nordsjællands Veterantog dannet. For at kunne fremstå som en integreret helhed, ændrede klubben i efteråret 1995 sit navn til Nordsjællands Jernbaneklub. Nordsjællands Jernbaneklub har i dag cirka 350 støttemedlemmer og cirka 100 aktive medlemmer. Disse medlemmer har i årenes løb lagt mange hundrede tusinde arbejdstimer både i værkstederne og i hjemmene med bestyrelsesarbejde, medlemsblade og særtogsplanlægning.
Praktisk information
- Se mere her for bestilling af veterantog til arrangementer