Restaurant krydderiet | Godt værtskab og egen krydderurtehave
I hjertet af Nordsjælland finder du Restaurant krydderiet, der serverer mad med inspiration fra det dansk-nordiske køkken af sæsonens råvarer og egne urter.
Glæden ved maden og ambitionerne ses tydeligt på menukortet, og personalet går langt for at få dig til at føle dig godt tilpas.
Lidt om Restaurant krydderiet
Restaurant krydderiet har egen krydderurtehave lige uden for vinduet, og køkkenet er i det hele taget baseret på de bedste lokale råvarer og traditioner.Glæden ved mad og et højt fagligt engagement afspejles i menukortet, og personalet kommer dig i møde med værtskab i særklasse.
A la carte
Restaurant krydderiet har åbent for a la carte mandag – torsdag kl. 17.00 – 21.00, samt fredag og lørdag 17.00 – 22.00. Søndag er restauranten lukket. Menukortet skifter hver anden uge - se hvad kokken har komponeret til dig netop nu.
Events - kokken går all-in
Fisk- og skaldyrsweekend, Vildt god vin, Mortensaften og Portvinsaften er alle eksempler på de meget populære tema-aftener, som Restaurant krydderiet afholder hen over året. Her bliver du forkælet efter alle kunstens regler, f.eks. med mere end 20 forskellige fisk- og skaldyrsretter på buffeten ved Fisk- og skaldyrsweekend. Det er nødvendigt at booke bord.
Hold din næste mærkedag i Restaurant krydderiet
Restaurant krydderiet kan være rammen om selskaber til enhver lejlighed, lige fra barnedåb, konfirmation eller bryllup, til runde fødselsdage. Overnatning i hotellets dejlige værelser kan tilkøbes til specielle priser.
Møder af alle typer
Hotel Hillerød og Restaurant krydderiet er en del af Unikke Mødesteder i Nordsjælland. Både stedets placering, indretning og personale gør Hotel Hillerød og Restaurant krydderiet til det perfekte mødested for erhvervsnetværk og erfagrupper på op til 75 personer. Læs mere om Restaurant krydderiet som mødested.