
Mennesket i Klosteret – en sanselig rejse i Esrum Kloster
Træd ind bag murene og oplev klosterlivet. Hvordan var det at leve bag de tykke klostermure? Hvad fik mennesker i middelalderen til at vie deres liv til klosteret? Disse spørgsmål udforskes i den permanente udstilling Mennesket i Klosteret på Esrum Kloster, hvor sanserne vækkes gennem lyd, lys og fysiske installationer.
En oplevelse af klosterlivet
I udstillingen bliver besøgende ført tilbage i tiden til dengang, hvor munkene levede efter stramme regler og daglige tidebønner. Personlige fortællinger fra munken, abbeden og lægbroderen skaber et nærværende indblik i livet bag murene.
Udstillingen er skabt i samarbejde med YOKE og Dark Matters og er støttet af Knud Højgaards Fond.
Oplev klosterets omgivelser
Som en forlængelse af udstillingen kan man opleve Klosteret i Landskabet, en række formidlingsoplevelser i naturen, der giver et indblik i klosterets storhedstid.
Træd ind i historien og oplev Esrum Kloster både indefra og udefra.