©  Foto:

Løvfaldstur - M/S Frederikke på Arresø

Tag med på en unik løvfaldstur på Arresø med turbåden M/S Frederikke, hvor naturens skønhed forenes med efterårets gyldne farver. Se skovens spejling i søens overflade og nyd den friske luft. En ideel oplevelse for naturelskere.

Oplev Danmarks største sø i efterårets farver.

Efteråret byder på de smukkeste farver, og denne søndag eftermiddag den 28. september kl. 14.00-17.00 kan du komme med på en skøn løvfaldstur med M/S Frederikke på Arresø. Kom og oplev skoven, når den er smukkest, set fra søsiden. Tag gerne kaffe og kage med.

Dato: Den 28. september 2025 kl. 14.00-17.00.
Pris: Voksne kr. 150,- og børn 4-12 år kr. 45,- ekskl. gebyr.
Køb billetter til turen.

Hvad kan du opleve?

  • Natur og kultur: Spot fem kirker og nyd udsigten til Arresødal Slot og den nærliggende fugleudkigsplads.
  • Praktisk: Husk egen kaffe og kage, så du kan nyde lidt godt ombord.
  • Sikkerhed: Redningsveste er påkrævet ved større børnegrupper.

Mødested: Arresødalvej 103, 3300 Frederiksværk.

Tæl kirker og find seværdigheder undervejs

På søen er der mulighed for at se hele fem kirker: Vinderød Kirke, Ramløse Kirke, Annisse Kirke, Lille Lyngby Kirke og Kregme Kirke. Frederiksværk Kirke kan ses, hvis du til fods går turen langs kanalen og ind mod Frederiksværk by. Den ligger nemlig lige ved den brede åsti.

Lige i nærheden af båden kan man også besøge den offentlige Arresødal Park ved Arresødal Slot, hvor der er en sti til en fugleudkigsplads med den smukkeste udsigt over Arresø.

Praktisk information til turen

  • Ved store børnegrupper er du selv forpligtet til at medbringe redningsveste.
  • Det er ikke tilladt at bade i Arresø på grund af vandkvaliteten. Området byder dog på mange andre dejlige oplevelser.
  • Hvis du kommer nordfra til Arresødal og M/S Frederikke, vil din GPS muligvis lede dig ad vejen fra Vinderød-siden. Den vej er spærret med en bom. Du skal derfor fortsætte mod Frederiksværk og Hillerød til den store rundkørsel ved McDonald's med den blå port. Kør hele vejen rundt i rundkørslen og fortsæt tilbage ad samme vej, du kom fra. Ca. 400 meter fremme på højre side finder du skiltet mod turbåden Frederikke.