©  Foto:

Hundested Sandskulptur Park - Sandkunst for hele familien

Fra 17. maj til 20. oktober 2024 forvandler Hundested Sandskulptur Park igen havnen i Hundested til et imponerende udstillingssted for sandkunstværker skabt af kunstnere fra hele verden. I år bydes på et spændende program fyldt med kunst og underholdning for både store og små.

Tema 2024: Tro og overtro – Alt er muligt for den, der tror

Tro og overtro har altid været en vigtig del af menneskets liv. Fra tidernes morgen har vi samlet os omkring fortællinger fulde af visdom og moral – omkring bålet, ombord på skibe og på de store lærreder. I Hundested Sandskulptur Park inviteres du til at opleve disse fortællinger formidlet gennem sandkunstens univers.

Det er 13. år i træk, at de sætter fokus på menneskelige værdier og refleksioner. Måske vil du finde gyldne sandheder i sandskulptørernes værker, der kan tale til hele menneskeheden?

Kreativ udfoldelse for hele familien

Hundested Sandskulptur Park blev grundlagt med ønsket om at skabe liv og aktivitet på den lokale havn, med udsyn til verden. Udover at beundre de imponerende skulpturer, kan du også prøve kræfter med at skabe dine egne.

I det store børneområde kan hele familien slippe kreativiteten løs med aktiviteter som sandformning, sandmaleri og skattejagt. Når det er tid til en pause, kan I nyde medbragt mad ved festivalens mange indendørs og udendørs siddepladser eller besøge den hyggelige Café Skipperstuen, som byder på et bredt udvalg af lækre forfriskninger.

Se kunstnerne arbejde

I parkens første åbningsdage har du en enestående mulighed for at følge kunstnernes arbejde med at skabe de store sandskulpturer. Hver dag fra kl. 10-12 og 13-17 kan du få et indblik i den kreative proces og opleve, hvordan kunstværkerne tager form.

Praktisk information

  • Periode: 17.maj - 20. oktober 2024.
  • Betalingskort: De tager imod Dankort, Visa og de gængse betalingskort.
  • Billetpriser og booking: Book din entrébillet online | Se deres hjemmeside for priser

Aktiviteter for hele familien

I både indendørs og udendørs områder finder du et stort børneområde, hvor familien kan udfolde sig med forskellige aktiviteter:

  • Sandkunst: Prøv dine evner som sandskulptør
  • Sandmaleri: Skab unikke sandmalerier på glasborde
  • Film: Følg kunstnernes proces dag for dag i en spændende video
  • Skattejagt: Tag på eventyr i parken

Forfriskninger og faciliteter

Der kan købes is, øl, vand, kaffe m.m. i caféen. Medbragt mad er også velkommen, og der findes både udendørs og indendørs siddepladser. Hunde er velkomne, men skal holdes i snor.

Isefjordsbilletten

Tur/retur færgebillet Rørvig-Hundested for gående inkluderer entré til Sandskulpturparken. Se deres hjemmeside for priser. Billetten kan kun købes ved færgens billetsalg i Rørvig og gælder kun for passagerer fra Rørvig-siden.