©  Foto:

Hotel Frederiksværk – Overnatning og restaurant i hjertet af Nordsjælland

Oplev Hotel Frederiksværk i hjertet af Nordsjælland – historisk charme, moderne komfort, god mad og arrangementer i kanalbyen Frederiksværk. 

Det 200 år gamle klassiske hotel i hjertet af Nordsjælland, byder velkommen i de smukke historiske lokaler, Midt i den hyggelige by Frederiksværk og i grønne omgivelser. 

Hotel Frederiksværk er centralt placeret i byen Frederiksværk, omgivet af både natur og kultur. Herfra har du nem adgang til byens attraktioner som Gjethuset, den smukke kanal der snor sig gennem byen og det lokale museum Krudtværket og Arsenalet, og den lille færge Frederikke på Arresø, hvilket gør hotellet til et ideelt udgangspunkt for at udforske området.

For Familier og Eventyrlystne

Hotellet byder på en imødekommende atmosfære, især for familier. Lige udenfor venter en ny legeplads, hvor børnene kan slå sig løs, mens de voksne nyder afslapning i rolige omgivelser.

Historie møder moderne komfort

Hotellet, der har mere end 200 år på bagen, har gennemgået en omfattende renovering siden 2015. Alle værelser er blevet opdateret med respekt for den historiske charme, kombineret med moderne faciliteter.

Værelserne

Med over 30 værelser tilbyder hotellet forskellige værelsestyper, herunder enkeltværelser, juniorsuiter og dobbeltværelser, hvor nogle har egen terrasse. Alle værelser er udstyret med eget bad og toilet samt fladskærms-tv med danske og internationale kanaler. Komforten er i top med allergivenligt sengetøj og senge, der sikrer en god nats søvn.

Restaurant på Hotel Frederiksværk

Restauranten på hotellet har fokus på kvalitetsråvarer og hyggelig atmosfære. Menukortet vil variere med årstiderne og tilpasses gæsternes ønsker. Restauranten holder åbent alle ugens dage fra kl. 12-22 (køkkenet lukker kl. 21:30).

Parkering

Der tilbydes gratis privat parkering på hotellet, dog uden mulighed for reservation.

Konferencer og Møder

Frederiksværk Hotel er også en ideel ramme for konferencer og møder, uanset om I er 10 eller 200 deltagere. Lokalerne kan tilpasses efter behov og er udstyret med moderne AV-udstyr, så I kan afholde en professionel og vellykket begivenhed.