Helene Kilde
Ifølge sagnet var Helene en from skånsk pige, som blev overfaldet og dræbt af røvere. Da de havde kastet hendes lig i havet ved den svenske kyst, steg en stor klippeblok op fra havets dyb og bar Helenes legeme over havet, hvor det drev i land ved Tisvildeleje.
Da lokale bønder og fiskere ville bære liget opp over skrænten mod Tibirke Kirke for at give det en kristen begravelse, skete der et jættetegn, at en slugt åbnede sig i skrænten for deres fødder. Betaget af synet satte de båren fra sig og straks sprang en kilde frem fra stedet. På vejen mod kirken begyndte nogle af bærerne imidlertid at føre uhøvisk tale, og da sank båren med Helene ned i jorden, hvorved hun fik sit sidste hvilested kun nogle hundrede meter inde i landet på det der dengang var åben mark.
Helene kilde er en af Danmarks mest berømte kilder, og fra gammel tid fortælles det, at den som er syg og ikke kan helbredes af anden vej, skal komme til kilden den 23. juni, Sankt Hans aften. Her skal man tappe det kvantum vand, man formoder at kunne drikke i løbet af den kommende nat og herefter begive sig til Helene grav, hvor man liggende på graven drikker det hellige og helbredende vand. Og når morgenlyset for alvor kommer igen, vil man være helbredt for sin sygdom.