Gåtur i Nivå - Rhododendroner og teglværkshistorie
Udforsk Nivå via de små gader og stier, som kun de lokale kender på denne 6,5 km. vandretur.
Bare et par skridt fra stationen åbner sig en verden af kulturelle og naturskønne oplevelser, som måske ikke umiddelbart forventes.
Start fra stationen og følg Nivå Stationsvej. Lidt længere fremme fører en charmerende lille stenbro over Nivåen. Gå en lille omvej og følg skiltene til Nivaagaards Teglværks Ringovn, som er verdens ældste ringovn af sin slags og et spektakulært stykke arkitektur.
Besøg Nivaagaards Malerisamling
Næste stop på kunne være Nivaagaards Malerisamling, der huser en imponerende samling af europæisk barok, renæssance og dansk guldalderkunst. Tag en pause, måske en frokost, i museets café, med udsigt til den smukke park med tusindvis af blomstrende rododendroner. (Blomstrer i maj-juni måned).
Fakta om turen
- Start: Nivå Station
- Længde: 6,5 km
- Underlag: Asfalt og grus
- En del af ruten, kan være smattet efter regn.
- Medbring lidt vand og mad, der er mulighed for at spise på Nivå havn.
- Egnet til: Voksne og børn
- Skiltning: Nej
- Toilet: Nivå havn
- Sæson: Hele året
- Download kortet
Naturreservatet ved strandengen
Strandengen foran museet er et naturreservat, hvor du på en god dag kan du spotte flokke af vadefugle og andre vandfugle, der rester her på deres lange rejse mod nord eller syd.
Nivå Havn er én af de tidligere teglgrave som nu lægger vand til hundredvis af sejl og motorbåde. Foruden klubhuse for de forskellige søsportklubber ligger her en restaurant og en café med udsigt over havn og Øresund. Strandparken er velbesøgt af de lokale som sætter pris på den børnevenlige lavvandede strand.
Gammel Strandvej med de store villaer
Efter havnen går en sti langs en anden tidligere teglgrav. Følg den og du kommer ud på Gammel Strandvej, med de imponerende store villaer. Følg stien gennem Lave Skov, et lille kuperet skovområde. Igen møder du Gammel Strandvej og følg den forbi en anden lergrav. Også denne er vandfyldt og giver liv til planter, dyr og fugle. De lokale fortæller at de flere gange ser den sjældne Isfugl her.
I krydset ved Anton´s (bageren) går du op til Nivå Station.