I Kongens baghave | Fredensborg Vandrerhjem
Hyggeligt vandrerhjem i historiske Fredensborg i smuk natur og helt tæt på det royale Fredensborg Slot.
I de mest royale omgivelser finder du et hyggeligt, gammeldags familiedrevet vandrerhjem med udendørs områder, gæstekøkken, solterrasse og grillplads.
Her på vandrerhjemmet kan du få en overnatning fra kun 395 kr. på dit eget værelse, og du vil blive hjerteligt velkommen af værtsparret Charlotte & Anders Fosvald, deres vagthund Akio og katten Xavi.
Uanset om du er håndværker på udkig efter en billig overnatning, søger et hyggeligt sted at afholde bryllup, konference eller fødselsdag, eller har brug for et godt og centralt sted til familiens ferie - inklusive hunden - så tjek ind i Kongens Baghave, Fredensborg Vandrerhjem. Det ligger tæt på stationen, Esrum Sø og tilbyder gratis wi-fi og parkering.
Hvis du leder efter et helt unikt mødested til dit næste arrangement, med en god atmosfære, hjemlig hygge og ikke mindst mad lavet med passion og variation, eller hvis du bare ønsker en anderledes form for overnatning.
Faciliteter
• Festfaciliteter op til 60 personer
• Kursusfaciliteter op til 35 personer
• Overnatning op til 99 personer
Seværdigheder i nærheden
Inden for gåafstand finder du det smukke Fredensborg Slot. Besøg slottet i sommerperioden, hvor der tilbydes guidede ture. Hele året rundt kan du besøge slotshaven. Den private del af haven kan kun besøges i sommerperioden i forbindelse med de guidede ture.
Om sommeren kan du sejle i kajak på Esrum Sø. Kano- og kajakcenteret ved Esrum Sø tilbyder kajakundervisning. Det er garanteret sjovt. Eller besøg Falkonergården, hvor du kan opleve shows med falke og ørne.