©  Foto:

Drabantgarden

Drabantgarden - Frederiks d. 2. personlige vagtkorps i krig og fred

Kong Frederik II af Danmark oprettede til sin egen beskyttelse i år 1571 Drabantgarden, som skulle være kongens vagt i krig og fred. Den bestod af 50 mand og 1 fører - alle officerer fra hæren, med særlige privilegier.

Drabanternes våben var fra starten hellebard, med spyd, økse og hage, kaldet partisan. I 1703 ændredes gardens bevæbning til flintegeværer.

Gardens musikinstrumenter bestod af pauker og signaltrommer, og deres opgave var at ledsage kongen på hans rejser, deltage i hoffester med underholdning for kongen og hans gæster, hvor de også spillede andre instrumenter.

Frederiksborg Drabantgarde - Hillerød Bygarde, som den fremtræder i dag, blev oprettet nøjagtig på datoen for Frederik II´s oprettelse af den gamle Drabantgarde, blot 400 år senere: D. 6. februar 1971. 

Drabantgarden har en lang og interessant historie, som du kan læse mere om på gardens hjemmeside www.drabantgarden.dk.