© Foto:
Byaasgaard - Lokal gårdbutik og Naturcamping
Ved Roskilde Fjord ligger Byaasgaard, hvor camping og gårdbutik forenes. Nyd autentiske oplevelser og lokale smagsnuancer i smukke omgivelser.
Byaasgaard - Gårdbutik & Camping har samlet det bedste fra lokalområdet. Udvalget skifter, for der kommer hele tiden nye gode ting til i Halsnæs.
I Byaasgaards gårdbutik finder du et udvalg af lokale mad- og drikkevarer, samt en række andre lokale produkter såsom keramik, garn og skønhedsprodukter.
Prøv for eksempel Signes eget hjemmebagte rugbrød, lavet på surdej og med mel fra Nordsjællands Fællesmølleri - det er friskbagt hver dag. Sommeren igennem er der også grøntsager fra Landshop og Sølager Værkstederne, der støtter mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Udvalget af oste kommer fra Tothaven, og spegepølserne er fra egne får og geder.